Barok humor og satirisk snert er Jonas Jonassons varemærke. Det blev lanceret første gang med stor succes i debutromanen om en hundredårig gamling, der forsvandt ud af vinduet på sit plejehjem og siden opsøgte eventyr verden over. Allan Karlsson hed han, og han går nu igen et år ældre med nye excesser og sin herlige blanding af naivitet og rapkæftethed. Det kommer der både sjov og alvor ud af.
Småkriminalitet og storpolitik
Denne gang møder vi Allan og hans kompagnon Julius på Bali. Her er Allan begyndt at kede sig, og Julius, hvis speciale er lyssky småforretninger, er ved at blive nervøs over en stærkt nedadgående kassebeholdning. Hvad gør man for at muntre en hundred og et-årig op? Forærer ham en tur med en luftballon i fødselsdagsgave selvfølgelig, så det gør Julius. Uheldigvis dratter luftballonen ned i det indiske ocean, hvor de forulykkede samles op af et nordkoreansk skib med en mindre ballast af uran – og så har vi balladen.
Allan og Julius ender i Nordkorea og inviteres til Kim Jong-uns hof, fordi Allan med sin veludviklede sans for at pynte på tilværelsen og sine egne meritter får overbevist nordkoreanerne om, at han er verdensberømt atomkraftekspert og svaret på diktatorens storhedsdrømme.
Inden de bliver afsløret, lykkes det dem med fire kilo uran i baggagen at flygte, og så går turen rundt i verden, først for at komme af med uranen uden at skabe en verdenskrig og siden for at finde en lukrativ forretning – gerne lidt lyssky. I USA møder de Trump, som Allan fortæller et par ramsaltede sandheder, derefter får de kontakt med Angela Merkel, som Allan har mere sympati for, og ender til sidst i Kenya, hvor nye eventyr lokker. Overalt overvinder Allan alle forhindringer ved sin frygtløse ligefremhed og mangel på respekt for alverdens selvhøjtidelige bosser – og hvad har en hundred og et-årig da også at frygte?
Klodens sande tilstand
Det er underholdende og fuld af groteske situationer, som midt i vanvidet åbenbarer en kerne af sandhed om klodens tilstand: de gale mænds atomvåbendrømme, stormagtskynismen og den tilhørende våbenhandel for ikke at glemme den truende klimakatastrofe.
Meget er altså lige i øjet, men indimellem bliver episoderne lidt tyndbenede og løjerne ikke rigtig overraskende. Alligevel: vi har så godt af at få vendt op og ned på verden og dens uhyrligheder, og Jonas Jonasson gør det forfriskende og med velanbragt satire. Måtte vi få bare lidt af den hundred og et-åriges uforfærdede gåpåmod.
Jonas Jonasson: Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget. Modtryk 2018.
Oversat af Lilian Kingo fra svensk efter Hundraettåringen som tänkte att han tänkte för mycket, Piratforlaget, 2018.